18. Juni 2017
Med 84 tilmeldte tilmeldte tilmeldte til vores fantastiske 100 miles løb på skønne Mors, er vi nu i fuld gang med forberedelserne til dette event. Morsingboerne glæder sig og vil støtte og bakke op under jer hele vejen igennem, og det bliver bestemt ikke kedeligt.
Som noget nyt i år har vi følgende: På Salgerhøj får både den hurtigste kvinde og den hurtigste mand den prikkede bjergtrøje. Sidste år var det vores lokale løber, Jimmy Mikkelsen, der løb af med trøjen på den en kilometer lange strækning med 89 højdemeter i tiden 05:54 - 9 sekunder hurtigere end nummer to. Men i år får altså også pigerne en chance for at erobre den prikkede trøje.
100 miles Night Run. Fra 90 til 100 km. Her kan midtergruppen af løbere kæmpe om den hurtigste tid på de 10 km.
Flere nyheder kan dukke op undervejs. I kan glæde jer til at komme rundt på øen denne weekend, hvor I vil blive mødt af fantastiske depotfolk og morsingboer, der hepper jer rundt, ligesom der flere steder vil være musik, fester m.m. Er der noget I er i tvivl om kan I finde svar på hjemmesiden www.100miles.dk
Vi glæder os til at se jer.
Venlig hilsen fra HQ Gitte og Susanne